Henrik Hou, trompet (3. solo)

Henrik Hou, trompet (3. solo)

Hvorfor blev du musiker og hvorfor netop trompet?
Min kære far spiller trompet. Og da Fynske Livregiments Musikkorps gæstede min skole med en uforglemmelig koncert, var jeg bare solgt.

Hvor har du studeret og hvordan har din karriere ført dig til Odense Symfoniorkester?
Jeg er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium, hvor min lærer var Peter Holling, daværende solotrompetist i OS. Samt i Paris hos Pierre Thibaud og i London hos James
Watson.

Hvilken musik vil du allerhelst spille?
Den er svær. Elsker både klassisk og rytmisk musik. Men helst den musik hvor messing brillerer mest 🙂

Hvad er det største, der er sket indenfor musikken i din tid eller i din karriere?
Der er meget. Dog vil jeg fremhæve, at blive ansat i OS var meget stort for mig.

Hvordan håber du, at andre får udbytte af din musiske indsats?
Ved at komme at se/høre mig spille igen og igen. Og evt. selv vil begynde at spille musik.

Hvilken komponist eller anden musiker beundrer du mest?
Der er mange. Meeen: Mozart, Beethoven, Mahler, Tjajkovskij, Bruckner, Aaron Copland, Leonard Bernstein, John Williams, Thad Jones, Count Basie, Duke Ellington. Og jeg kunne blive ved.
Hvad musikere angår er der også utroligt mange. Ingen nævnt/ingen glemt. Men trompetisten Wynton Marsalis beundrer jeg meget. Fordi han både spiller klassisk og rytmisk trompet til perfektion.

Hvad foretager du dig, når du ikke spiller musik?
Jeg interesserer mig meget for vin (mest rødvin) 😃 . Elsker at være sammen med min familie, venner og rejser til syden.