Christian Bønnelykke, bratsch

Christian Bønnelykke, bratsch

Hvorfor blev du musiker og hvorfor netop bratsch?
Det lå ikke i kortene, at jeg skulle spille musik, eftersom jeg kommer fra en ikke-musikalsk familie. Mine forældre meldte mig som barn til violin og cello, men jeg havde ikke den store
interesse på det tidspunkt, hvorfor jeg stoppede efter en kortere periode.
Som 9-årig begyndte jeg på ny hos Søren Steensgaard på Aarhus Musikskole. Hos Søren fik jeg et godt teknisk fundament, hvorpå jeg kunne bygge videre. Det var dog kun indtil, jeg igen stoppede med at spille, da min familie flyttede til Sydney, og jeg tænkte, at jeg skulle være surfer-dude.
Jeg startede på en High School specialiseret i sport, hvor musiklokalet lignede en byggeplads i Tjernobyl. Pludselig en dag fangede en fed plakat fra Sydney Youth Orchestras dog mit øje. Den fede plakat sammenholdt med et par nærdrukningsoplevelser, i mit forsøg på at lære at surfe, blev det udslagsgivende i min teenagehjerne til at søge optagelse; og mine oplevelser i Sydney Youth Orchestra blev det, der gjorde, at jeg valgte min vej og blev musiker.
Jeg har som barn og teenager næsten altid gået til en sport, bl.a. sejlet jolle på konkurrenceniveau, og jeg har store hænder. Bratschens dimensioner gav mig en fornemmelse af fysisk modstand; det at hive og trykke med en vis kraft, som gjorde, at en bratsch føltes rarere for mig end en violin. Som voksen er det stadig den fysiske modstand, det tungere buestrøg, overtonerne og friheden, jeg associerer med glæden ved at spille bratsch.


Hvor har du studeret og hvordan har din karriere ført dig til Odense Symfoniorkester?
Jeg har studeret på Sydney Conservatorium hos Janet Davies, hos Gertrude Rossbacher i Wien samt kortere perioder hos Wolfram Christ og Yuta Nishiyama i Berlin. Da jeg var 23 år, blev jeg medlem af Qatar Philharmonic Orchestra.

Efter fire fantastiske år i det arabiske, tog jeg til konkurrence i Sønderjyllands Symfoniorkester, som også blev min arbejdsplads i fire år. Herefter spillede jeg et år i Copenhagen Phil for til sidst at komme til Odense Symfoniorkester i 2017.

Hvilken musik vil du allerhelst spille?
Mozartsymfonier.

Hvad er det største, der er sket indenfor musikken i din tid eller i din karriere?
De unges forfald inden for kunstmusikken. Vores samtid formår desværre ikke at løfte de unge ud af den digitale verden og ind hvor udtryk, udholdenhed og fælles mål bliver værdsat.

Hvordan håber du, at andre får udbytte af din musiske indsats?
Ved at bidrage positivt til det musikalske fællesskab, som i mit tilfælde er symfoniorkestret. Derudover håber jeg, at min indsats er med til at skabe mindeværdige musikalske og
æstetiske øjeblikke, så andre kan opleve glæden, trøsten og inspirationen som kunstmusikken kan bringe.


Hvilken komponist eller anden musiker beundrer du mest?
Det er af flere forskellige årsager W.A. Mozart.

Hvad foretager du dig, når du ikke spiller musik?
Jeg bruger tid med min mand, vores børn og passer vores sejlbåd.